Læser

Ønsketræet: Giv en julegave og glæd et barn

Ønsketræet: Giv en julegave og glæd et barn

oensketrae i City Vest 2020

9 november, 2020 - 14 december, 2020
Hele dagen


Julen er hjerternes fest, og højtiden er oplagt til at gøre noget ekstra for dem, der har det svært. I City Vest har vi derfor opstillet et Ønsketræ på Centertorvet. Ønsketræet gør det muligt for dig at hjælpe udsatte børn, der har brug for ekstra kærlighed i juletiden. På Ønsketræet hænger der nemlig kort fra forældreløse børn og børn, hvis forældre ikke har ressourcer til at give en julegave. Så pluk en pap-julekugle, og vær med til at glæde et barn juleaften.

Sådan opfylder du et ønske

  1. Vælg en pap-julekugle fra Ønsketræet.
  2. Køb en gave, og husk at fastgøre pap-julekuglen på gaven, så vi kan se, hvem gaven er til.
  3. Aflevér gaven med fastgjort pap-julekugle i Informationen på Centertorvet senest 14. december.

 

Når du har afleveret din gave, sørger vi for, at barnet får gaven inden juleaften. Du bestemmer selv, om du vil tage en eller flere pap-julekugler, vi har nemlig valgt, at søskende hænger sammen, så du kan glæde hele familien. Vær opmærksom på, at din gave skal være afleveret senest 14. december. Så vi kan være sikre på, at den kan nå at komme frem til juleaften.