Med erfaringer fra et par andre biografer i Aarhus-området åbnede Lilly og Erland Bech i oktober 1980 Center Kino i City Vest. Sammen – og med hjælp fra sønnen Klaus – drev de biografen, som var et underholdende samlingspunkt for mange af kunderne i City Vest.
Erland var filmentusiast og tog sig af filmvisningerne, og Lilly Bech stod for regnskabet. Hun var også den første, man mødte, når man trådte ind ad døren. Lilly sad i billetsalget og hilste venligt på alle, der spændte skulle ind og se en af de film, der var på plakaten.
Erland havde interesse for det tekniske og var den, der sørgede for, at filmene kørte, som de skulle. Erland brændte for at vise film, og interessen havde været stærk, siden han var helt ung.
”Han har altid været fuldstændig bidt af det,” siger sønnen Klaus Bech, som til tider hjalp til i Center Kino.’
Det var dengang, man kunne komme i biografen for en flad 10’er, og tendensen var, at man åbnede biografer i landets storcentre.
”Man byggede nærmest ikke et storcenter uden at gøre plads til en biograf,” nævner Klaus Bech.
Center Kino var ifølge Lilly og Klaus Bech en biograf, som næsten alle i Brabrand-området besøgte, og der var altid mindst 4 film at vælge imellem.
Blandt de første film var både Morten Korch og Snurre Snup.
“Det var meget blandet, hvilke film vi viste,” siger Lilly.
“Og så var det en anden tid dengang. Dengang så man ikke tegnefilm i fjernsynet, der var Flintstone om lørdagen og juleshow i december måned, that’s it,” siger Klaus.
Det betød, at det bedste publikum, Center Kino havde, var børnefamilierne, som ville ind og se børneforestillingerne. Lilly husker, at forældrene brugte biografen meget, når de skulle handle. Så satte de børnene af, og så var børnene der, mens forældrene handlede.
”Ja, der var endda nogen der købte billetter til to forestillinger på én gang, så var børnene underholdt i flere timer,” siger Klaus.
“Ja, så var der fred til at handle i nogle timer,” tilføjer Lilly grinende.
VHS’en havde i samme periode sit gennembrud i Danmark, hvilket kunne gøre det udfordrende at drive en biograf.
“Det har også været hårdt arbejde at drive en biograf. Vi er ikke kommet sovende til det. Vi arbejdede rigtig meget,” siger Lilly.
Familien havde især travlt om søndagen. Det var nemlig her, at filmene, som havde været vist i Center Kino, skulle sendes videre til de andre biografer i landet. De mange biografer i Danmark, kunne nemlig på skift få lov til at fremvise de forskellige film.
“En biograffilm dengang var en stor kasse, der skulle forsendes med en fragtmand. De vejede måske 35 kg. Min far havde en bil med meget plads i, så der var nogle gange, hvor han kørte med 12 film i bagagerummet. Så kørte han ind til banegården til Aarhus Fragtcentral, så de kunne være klar til at blive spillet i en anden biograf allerede om mandagen. Nogle gange lå den næste biograf så langt væk, at fragten ikke kunne nå at få den leveret til om mandagen. Så måtte man enten selv køre med filmen eller køre den til lufthavnen, så den kunne nå at være der til tiden”, fortæller Klaus.
Da lokalet ved siden af biografen blev ledigt, slog Lilly og Erland til og besluttede sig for at åbne en spillehal. Det var en tid, hvor spillemaskiner begyndte at blive populære i Danmark. Folk var helt vilde med ’morskabsmaskinerne’, nævner Lilly Bech.
Erland Bech var en kendt mand blandt butikkerne, og han var da også en mand med forretningssind. I biografen kunne butikkerne nemlig få vist lysbilleder af deres reklamer.
“Far gik rundt og solgte de her reklamer. Han var lidt en sprællemand, som lavede aftaler med de øvrige butikker, og alle vidste, hvem han var,” nævner Klaus.
Når man spørger Lilly og Klaus, hvad der var specielt ved at have biograf i City Vest, er de begge enige om, at kunderne især spillede en stor rolle, og man vidste aldrig helt, hvem der kom og så film i City Vest – og der var plads til alle.
Men for Klaus var der også andre goder ved at have forældre, som drev biograf, hvor han også selv arbejdede.
“Noget af det, der var fedt ved at arbejde i biografen, var, at man kunne sidde og lave lektier mellem forestillingerne. Og så var man også populær hos især pigerne, når man var søn af en biografmand, fordi man kunne komme gratis i biografen,” afslutter Klaus grinende.
