Der er mange måder at være kreativ på. Find nogle flotte sten i naturen, og lav de flotteste brevpressere sammen som familie. De kan dekoreres smukt i forskellige farver og mønstre, som du helt selv vælger. Fold kreativiteten ud og prøv jer frem! Det pynter flot derhjemme eller hos nogle andre, som en lille, fin og personlig gave.
Har I brug for lidt øvelse inden, så er der god inspiration at finde i malebøger, hvor der udformer sig et hav af forskellige mønstre.
BREVPRESSERE I MANGE MATERIALER
Brevpressere kan muligvis lyde som noget, der hører fortiden til. Ikke desto mindre er både købe og hjemmelavede brevpressere blevet enormt populære i den moderne boligindretning til pynt og dekoration. Særligt populære er brevpressere af glas i forskellige former med tryk eller imprægnering af lak. I denne guide er vi gået lidt i mod strømmen for at vise dig, at du sagtens kan lave flotte og dekorative brevpressere af andre materialer. Og vores er endda endnu lettere at lave.
BREVPRESSER, BREVVÆGT, PAPIRVÆGT…
Brevpresser, der også kendes som brevvægte og papirvægte, hører oprindeligt set til under kontorudstyr. Det er en lille, tung genstand, som man har kunnet placeres oven på breve eller papirer – ikke for at gøre dem flade – men for at forhindre papirerne i at flytte sig, når man eksempel vis luftede ud. Brevpressere kan være mere eller mindre kostbare og kan laves af uendeligt mange forskellige ting. Nogle brevvægte er endda blevet til samleobjekter.
DET SKAL DU BRUGE
– Sten (1 per brevvægt)
– Skål med vand
– Pensel
– Tandstikker
– Hvid maling
– Neglelak i forskellige farver





