7 juleaktiviteter for hele familien - CityVest

7 juleaktiviteter for hele familien

Læs et juleeventyr, find den store juleklippekasse frem, eller tag i skoven og saml ind til fine juledekorationer. Det er snart december og tid til at julehygge ekstra meget.

Fæld årets fineste juletræ

Find saven frem, tag familien med på juletræsplantage, og find årets juletræ. Det er både hyggeligt og sjovt at gå rundt mellem træerne og vælge det helt rigtige træ til juleaften. Besøg blandt andet Julestuen Topkær på Topkærvej 13 i Århus N, hvor du finder en stor fæld-selv-plantage. Find mere info på topkaer.dk

Læs et juleeventyr

Tæl ned til jul med et nyt, lille eventyr hver dag i december, eller find børnenes yndlingshistorie, og læs lidt ad gangen. Højtlæsning er en dejlig måde at få julefreden til at sænke sig i stuen inden sengetid.

Dyst i juleviden

Hvem ved mest om julens traditioner og begiven-heder i jeres familie? Få svaret i den julede familieudgave af Ludo Quiz, hvor der er spørgsmål til både børn og voksne.

Få garanti for skøjtevejr

Viser vinteren sig ikke helt fra sin iskolde side, så tag forbi Aarhus Skøjtehal. Her kan store børn øve tricks og piruetter, mens de små børn kan bruge skøjte-hallens øvepingviner. 20. december er der desuden is-disko for børn og voksne med musik og masser af diskolys.

Læs mere om isdisko på vigirbyenpuls.dk/skoejtehal

Juleklip til den store guldmedalje

Juleklip er et hit hos både store og små. Find nye skabeloner til dine julehjerter i juleklippebøger, eller slip fantasien løs med kræmmerhuse, musetrapper og julestjerner.

 Tag på den klassiske juletur

Vil du i rigtig julestemning? Så besøg Den Gamle By, hvor du i år kan opleve, hvordan vi i Danmark har fejret jul -gennem de sidste fire århundreder. Du kan også smage alverdens julegodter, finde unikke gaver på julemarkedet, høre jazz og meget mere.

Der er gratis adgang for alle under 18 år. Læs mere på dengamleby.dk/jul

Find julepynt i skoven

Tag familien med i True Skov i Tilst, og saml kogler og grene til årets juledekorationer.

Bog, Gyldendals store julebog for de små, BOG & IDÉ, 249,95 kr
Bog, Gyldendals store julebog for de små, BOG & IDÉ, 249,95 kr.
Bog, Simones juleklip, BOG & IDÉ, 199,95 kr
Bog, Simones juleklip, BOG & IDÉ, 199,95 kr.
Limpistol, FLYING TIGER COPENHAGEN, 50 kr
Limpistol, FLYING TIGER COPENHAGEN, 50 kr.
Spil, Ludo Quiz Jul, BOG & IDÉ, 249,95 kr
Spil, Ludo Quiz Jul, BOG & IDÉ, 249,95 kr.
Stjernestrimler, BOG & IDÉ, 24 stk. 19,95 kr
Stjernestrimler, BOG & IDÉ, 24 stk. 19,95 kr.

Følg hjertetog sig ja til

Få masser af inspiration, sjove konkurrencer og hyggelige events for hele familien – direkte i din indbakke. Samtidig deltager du hver måned i konkurrencen om et gavekort på 500 kr. til City Vest. Vinderen får direkte besked via mail.