Vindere af iværksætterkonkurrence

Vinderne af vores store iværksætterkonkurrence er fundet! Vi er overrasket over alle de gode idéer og oplæg, som vi har modtaget. Blandt alle dem, der har ansøgt, var der to oplæg der var så gode, at vi endte med at vælge to vindere af vores iværksætterkonkurrence.

Brainchild og BARe VIN hedder de to nye koncepter, der åbner i City Vest i midten af november. De er vinderne af vores store iværksætterkonkurrence, hvor præmien er et butikslokale i City Vest i tre måneder. “Vi stiller lokalerne til rådighed for at give de to projekter en mulighed for at prøve kræfter med egen butik. Vi ved, at det er svært at slå igennem med et nyt koncept, og det er blevet en hjertesag for os at støtte op om iværksætteri, både i lokalområdet og i resten af Aarhus,” fortæller center marketing manager for City Vest, Anja Ballegaard.

CV_Iværksætter_vindere_web-Brainchild

Smukke plakater hos Brainchild

Brainchild er en plakatvirksomhed, hvor danske møbelklassikere fortolkes bogstaveligt, så du kan finde ikoner som Ægget og Koglen i deres oprindelige betydning til din væg. Manden bag Brainchild er 28-årige Martin fra Hasle. Han er uddannet skilteteknikker og mediegrafiker, men har siden 2019 arbejdet fuldtid på at designe plakater i Brainchild.

Læs mere om Brainchild her og se deres åbningstider.

CV_Iværksætter_vindere_web-Barevin

Ny vinbutik og vinbar

BARe VIN er din nye vinbutik og vinbar i City Vest. Her kan du smage spændende druer og få råd af de dygtige mennesker bag, Kristian og Brita, der har en stor viden om vin. BARe VIN mener, at vi skal være sammen om vinen. Derfor vil butikken også holde vinsmagninger og events, hvor du kan lære meget mere om vine.

Læs mere om BARe VIN her og se deres åbningstider.