Gellerup Street Food

Hvor kan man få noget godt at spise nær City Vest? Kun 5 minutters gang fra City Vest finder du Gellerups helt eget udendørs street food marked, hvor syv madboder hver dag serverer lækre retter til gode priser. På street food kan du smage retter fra både det afghanske, somaliske og arabiske køkken – og selvfølgelig også få madklassikere som pita, burgers og søde desserter. Du finder madmarkedet på hjørnet af Karen Blixens Boulevard og Lottesvej.

Gellerup Street Food har åbent hver dag fra kl. 11.00 – 21.00 undtagen om tirsdagen. Du kan nemt kombinere et besøg til Gellerup Street Food med en shoppetur i City Vest. Vi har altid gratis parkering, og du finder vores åbningstider her.

Menukort med udvalgte retter

Her er samlet nogle af de bedste retter, du kan få på Gellerup Street Food.

SomaliFood: Sambusa, sukaar anjero
Burgerlicious: Burgere, pomfritter
Afghan Street Food: Mantu, bolani, pakawra
Pita Hot: Pitaer, bowls, pomfritter
Zyara: Kebab, falafel, mix

Følg Gellerup Street Food på Instagram og Facebook for mere inspiration.

Lokale kræfter står bag Gellerup Street Food

Gellerup Street Food er blevet til virkelighed på grund af et samarbejde mellem entreprenørvirksomheden A. Enggaard, iværksætterhuset Square One og Brabrand Boligforening.

Flere af madboderne på Gellerup Street Food er etableret af lokale madaktører fra Brabrand og omegn. En af dem er Kaltuma Goraa, som står bag madboden SomaliFood, som serverer somaliske retter såsom sambusaer og gryderetten sukaar med anjero-brød. I mere end to år ledte Kaltuma Goraa efter muligheden for at komme til at drive sin egen madvirksomhed. Læs mere om tilblivelsen af SomaliFood på Vores Brabrand her.

Unge fra Aarhus Tech har været med til at bygge dele af madmarkedet. De har blandt andet bygget den brede trætrappe, som leder op til madmarkedet fra Karen Blixens Boulevard. Det er sket under kyndig undervisning og vejledning fra AARHUS TECH og Square One, som har givet de kommende tømrersvende praktisk erfaring med håndværkerfaget. Læs Vores Brabrands interview med de unge kommende tømrersvende lige her.